29. jul. 2013

Ny på statskundskab

Du er måske ny på statskundskab på Syddansk Universitet, og har forvildet dig ind på denne side?

Tillykke med optagelsen!

Siden her er IntRpols officielle hjemmeside. Vi har også en Facebook-side hvor vi er meget aktive.

IntRpol er et af universitets største foredragsforeninger drevet udelukkende af frivillige studerende fra statskundskab. Vi arrangerer alt fra små debataftener til store konferencer, hvor vi henter talere ind fra ind- og udland. Du kan i øvrigt se nogle af de tidligere aktiviteter vi har arrangeret lige her. Foreningens formål er, at skabe og stimulere en bevidsthed om internationale forhold, og at skabe et åbent forum for studerende til at diskutere disse spørgsmål frit.

Ved studiestart d. 24 september afholder vi et intro-arrangement for nye studerende, hvor der vil være rig mulighed for at møde foreningens medlemmer, og få en fornemmelse af hvilke typer af begivenheder vi står for. Arrangementet kommer til at handle om den latinamerikanske socialisme i det 21. århundrede. Vi har inviteret en række kloge folk, til at diskutere hvor er kontinentet på vej hen, politisk og økonomisk.

/Opdateret/ Skulle IntRpol vække din interesse søger vi nye medlemmer til oktober. Vi har begrænsede pladser i foreningen, da alle gerne skal have arbejdsopgaver. Derfor skal vi have din motiverede ansøgning senest 7. oktober d. 26. september. Nærmere infomation om dette kommer i løbet af september.

Vi afholder generealforsamling d. 30 september, hvor der blandt andet vil være mulighed for at byde de nye medlemmer velkommen.

Tjek forøvrigt også SiO, som er en paraplyorganisation for de frivillige foreninger på Institut for Statskundskab i Odense.

Vi glæder os til at se dig!

Har du spørgsmål er du velkommen til at skrive på intrpol@hotmail.dk

Med venlig hilsen

Knud Hvilsted, formand.