8. maj 14:15-16:00 i U155
Tilkendegiv din deltagelse her.
Krigen sluttede i 1953 med en våbenhvile efter to års forsøg på at lave en reel fredsaftale. Op til i dag er der stadigvæk ikke aftalt nogen egentlig fredsaftale. Landene har siden da rokket mellem alt fra ansporinger til genforening til totalkrig.
For få uger siden var situationen mere anspændt end i mange år. Nordkorea raslede med sablen mens USA og Sydkorea svarede igen med magtdemonstrationer, gennem blandt andet omfattende militærøvelser.
Situationen synes nu at være kølet meget af. Spørgsmålet er om eskaleringen var en Nordkoreansk indenrigspolitisk markering fra landet nye unge leder, Kim Jong-un, eller om der var tale om en reel opblusning af konflikten, hvor truslen om en totalkrig på den koreanske halvø var faretruende nær.
Til at forstå konfliktens natur har IntRpol inviteret Nordkorea-ekspert og souschef i Forsvarets Institut for Strategi, Peter Kim Laustsen, til Syddansk Universitet, hvor han vil holde oplæg om Nordkorea, og give sin analyse af situationen, ligesom han vil svare på spørgsmål fra de tilstedeværende.
