31. jan. 2012

COP 15 Simulation



Kan du forhandle en klimaaftale?

Deltag i en simulation af COP15 topmødet og se om, du kan gøre hvad verdens regeringer ikke kunne – at indgå en klimaaftale inden Kyoto-protokollen udløber efter 2012.

Ved simulationen vil deltagerne indgå i landedelegationer og skulle forhandle en klimaaftale inden for en realistisk gengivelse af FN’s beslutningsprocedure. På denne måde sigtes der mod at opnå erfaring med multilaterale forhandlinger og beslutningsprocesserne i FN-systemet. Dette sker gennem forskellige senarier som f.eks. plenarsamlinger, regionsmøder og arbejdsgrupper.

Deltagerne bliver inddelt i landedelegationer og får ansvaret for deres lands forhandlingsstrategi. Forkundskab til FN’s klimaforhandlinger er ikke nødvendigt, da deltagerne vil blive briefet om deres lands nationale interesser. Deltagerne vil således få til opgave at balancere egne økonomiske interesser og reduktioner af drivhusgasser for at opnå et kompromis. 

Hidtil har de virkelige forhandlinger om en fremtidig aftale været fastlåste – så vil det lykkes deltagere at finde et kompromis, der balancerer egne interesser og reducerer drivhusgasserne? Hvad vil der ske, når deltagerne bliver delt op mellem industrilande og udviklingslande med modsatrettede interesser? Hvem vil blive kåret som den bedste forhandler? Og vil deltagerne kunne undgå et sammenbrud i forhandlingerne, som det skete ved COP15 i København?

Alle studerende på Institut for Statskundskab er inviteret til at deltage.

TILMELDING OG TILDELING AF DELEGATION
Du vil modtage en mail før simulationen om hvilket land, du er blevet tildelt, spilleregler og yderligere praktiske informationer, herunder lokale nr. Ved tilmelding har du mulighed for evt. at angive navnet på en anden person, du vil være i delegation med. Tilmelding sker efter først til mølle-princippet. 


Yderligere info og tilmelding finder du her: www.interpolicy.com/cop15